Billeder,  strik,  Udflugt

En skøn dag i Løgstør

Vi nåede at komme til Løgstør Muslingefestival, og hvor var der bare skønt dernede. En masse glade folk, og god mad. Det kan ikke blive bedre.

Jeg havde kun en ting i tankerne, og det var at jeg ville finde damen der sælger strikkede ponchoer 🙂 For da jeg til julemarked i vinters havde jeg set en kvinde med en meget smukt poncho. Jeg var lidt genert, så min veninde fik spurgt hende om hun selv havde strikket den. Hun fortalte at hun havde købt den i om sommeren til Løgstør Muslingefestival af en dame der strikkede dem henover vinteren. Så der var ikke andet for end at vente. Og jeg fandt hende 🙂 Og jeg er simpelthen SÅ glad for den 🙂

Jeg havde dog også muslingerne i tankerne, så det blev også til 2 tallerkner. De forsvandt alt for hurtigt… Jeg nåede ikke at nyde dem, de skulle bare spises. Jeg var åbenbart lidt mere sulten end jeg lige havde troet. Men de smagte nu skønt!

Vanens tro kørte vi over Aggersund broen, og gennem en perlerække af små byer på vejen hjem. Vi kørte til Bjergets sti for at kigge på fugle. Men der var alt for lavvandet, så der var næsten ingen fugle. Men en masse irriterende tordenfluer! De var bare overalt, og resten af vejen hjem kløede det over hele kroppen af de irriterende småkryb 🙂

Jeg elsker den danske sommer <3

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial