Ikke-kategoriseret

Det kreative hjørne

Jeg har endelig hæftet ender og vasket en hue jeg har haft liggende i et halvt års tid. Opskriften er fra Jeanette’s skønne blog.

Den smukke pom pom købte jeg i efteråret da jeg var til strikke café hos Strikkefeen i Frederikshavn. 
Garnet jeg har brugt hedder Helle garn. Det har jeg købt i Netto. Det er det skønneste merinould.

Jeg har desuden fået hæklet disse skønne pulsvarmere/håndledsvarmere. Opskriften er fra Sidsel Sangild’s hæfte “Hæklede gaver”. Jeg havde et værre hyr med at hitte ud af opskriften, og med Sidsels hjælp via et hækle gruppe på Facebook lykkedes det mig. Tusind tak for hjælpen, Sidsel <3
 Jeg er vild med farven. Desværre kradser garnet. Jeg kunne sagtens bruge over en trøje da de ikke sidder stramt til. Overvejer dog at sy for i dem, eller at give dem væk. Nu må vi se.
Garnet har jeg fra Garnudsalg her i Aalborg. Det er Blackhill Højlandsuld i farven Skifer, sammen med Mørk Grå Blackhill Kid Mohair Silk.

Jeg er også gået i gang med en strikkeprøve til en trøje. Garnet er ligeledes fra Garnudsalg. Det er de samme garntyper som pulsvarmerne, bare i farven Kulkælderen, så vidt jeg husker. Det er sammen med den sorte Blackhill Kid Mohair Silk.
Opskriften har jeg desuden fra Garnudsalg. Det er denne raglansweater jeg gerne vil strikke.
I går købte jeg det skønneste og blødeste garn fra Design værkstedet i Aalborg. Mini alpakka garn fra Sandness.
Jeg er allerede gået i gang med det næste par pulsvarmere 🙂

Jeg vil nyde det skønneste vejr, og det skønne sne der er faldet her i byen <3 God weekend derude 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial