Øvelse gør mester

Kategorier Billeder, Hverdag, Krea, Livsstil
Jeg øver mig i mange ting. Jeg øver mig i at lære nye evner, at udvide mine horisonter, vise taknemmelighed, og jeg øver mig i have tålmodighed.
Jeg øver mig også i at tage de sundere valg i hverdagen, og ikke falde i de usunde fælder. 
Jeg faldt over æggewraps på Instagram for nogle uger siden, og det skulle prøves med det samme 🙂 Denne her er lavet med frossen spinat jeg optøede i microovnen, blendede i foodprocessoren, så kom jeg 2 æg i og blandede sammen med en smule mælk og salt/peber. Fyldet består af kalkun bacon, agurk, iceberg, blendet broccoli, radiser af egen avl og urtedressing. Det smagte skønt 🙂

Jeg øver mig også i at strikke. Det går ikke så hurtigt, og det irriterer mig grænseløst! Så meget at jeg smed det fra mig i går i bare arrigskab… Jeg prøvede at starte et nyt stykke op, og jeg blev ved med enten at have for lidt eller for meget garn. Så blev jeg sku sur!
Jeg har ellers store drømme om at strikke et par cardigans jeg har set hos Liselotte 🙂 Der er godt et godt stykke vej til jeg har de cardigans kan jeg godt se.

Disse smukke blomster har ikke noget med øvelse at gøre. Jeg er bare SÅ glade for dem, så de skulle med 🙂 Kæresten og jeg kunne nemlig fejre 8 års dag denne måned <3


Jeg øver mig også i at tage outfit billeder 🙂 Jeg havde i anledningen af vores års dag taget min yndlings Ganni trøje på sammen med min By Malene Birger nederdel på. Jeg havde været så fornuftig også at tage lange uldsokker på 🙂 Det var nødvendigt! Selvom datoen sagde 3. Juni…

De er så smukke, så de kommer lige med igen 🙂 Det skal også siges, at det var den allerførste buket blomster jeg har fået i de 8 år! Sammen med en lille smuk orkide <3

Jeg øver mig i at se de små/smukke ting i hverdagen. Det var ganske nemt i dette tilfælde. Jeg elsker rododendron.

Jeg drømmer en del. Det skader ikke 🙂 Mangler sådan en i min have!

Jeg øver mig i acceptere, at jeg ikke altid kan bestemme hvordan tingene skal være. Jeg ved ikke om jeg kunne have forhindret det. Det skal jeg ikke kunne sige. Men jeg kan i hvert fald sørge for, at kosten bliver sundere fra nu af.
En lang historie kort. Jeg er blevet opereret for en betændt galdeblære og galdesten. Jeg er snart helt oppe på benene igen.

Jeg bliver gang på gang forundret over hvad vores krop er i stand til. På den anden side hvor lidt der skal til før den ikke fungerer optimalt. 
Det forbløffer mig også hvor stor en betydning vores kost har på vores krop! Det er ikke uden betydning det vi stopper i munden på os selv. Det er virkelig gået op for mig i dette forløb hvor stor en rolle kosten har på vores velbefindende.
Jeg øver mig også i at vise taknemmelighed. Jeg fik de skønneste gaver af svigerfamilien da jeg kom hjem fra sygehuset <3 Jeg er sandelig en heldig pige <3

Jeg øver mig i at være haveejer. Det er ikke det sværeste når der kommer sådan nogle skatte op af jorden! Det kribler i fingrene for at så nogle flere. Men maven skal lige være klar til havearbejde 🙂

Jeg øver mig i at færdiggøre projekter 🙂 Denne her har efterhånden 4 år på bagen….

Det kræver ingen øvelse at nyde en stille stund i solen <3

Smukke blomster fra strikkeklubben <3

Det grønne skal på menuen, og hvad er bedre end salat af egen avl?

Øver mig i at vente tålmodigt på at mine tomater er klar til høst 🙂

Gårsdagens tallerken. Mad der gør mig glad 🙂 Lutter gode sager: Bearnaisedip, flanksteak, bønnefritter og dampet grønt.

Juni har budt på nogle udfordringer på helbredet. Resten af sommeren må meget gerne være fyldt med sol, skøn(sund) mad, udflugter og en masse skønne timer i haven.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *